Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

At få børn

Mange mennesker med sclerose får børn, efter at de har fået diagnosen. Det lader ikke til, at sclerose har nogen indvirkning på svangerskabets forløb, på fødslen eller på risikoen for spontane aborter, fødselsskader og dødsfødsler.

Akutte attakker forekommer sjældnere under graviditeten og lidt hyppigere i de første seks måneder efter fødslen. Ifølge undersøgelser tyder det på, at graviditeten ikke påvirker sygdomsforløbet på længere sigt.

Potentielle forældre bør altid diskutere behandlinger og medikamenter med deres læge, inden beslutningen om at få et barn tages. Visse medikamenter til behandling af attakker og sclerosesymptomer kan være til skade for et foster under udvikling. Derudover kan specielle diæter for mennesker med sclerose og visse andre behandlingsformer, med eller uden medicinsk vejledning og opfølgning, have indvirkning på fosteret

Naturlig fødsel eller kejsersnit?
Hvis graviditeten har været ukompliceret og sclerosen tillader det, er der intet, der taler imod en naturlig fødsel. Erfaringerne har vist, at kvinder med sclerose generelt føder helt normalt. Men da en fødsel altid vil være særlig stresssituation, bør det tilstræbes, at den foregår så skånsomt som muligt.

En kvinde med sclerose må ikke gennemgå et langt og besværligt fødselsforløb, og der skal tages hensyn til, at hun måske har svagere muskler end raske kvinder. Derfor kan et kejsersnit blive aktuelt, hvis f.eks. tilstanden er præget af muskelsvaghed, der har været flere attakker i graviditeten eller hvis fødslen trækker ud.

Professionel undren
Man kan blive mødt med undren fra jordemødre og fødselslæger over ønsket om en skånsom fødsel. Principielt har alle kvinder ret til en fødsel, der skåner mor og barn mest muligt! Men på grund af den øgede risiko for attak efter fødslen, har fødende med sclerose et særligt stort behov for at spare på kræfterne.

Planlægning af fødselsforløbet
Det er en god idé at få talt med jordemoder og fødselslæge om eventuelle ønsker til fødselsforløbet, f.eks. om de former for smertelindring - alternative og medicinske - fødeafdelingen råder over, så udtrætning kan forebygges og afhjælpes.

Kendskab til det, der skal foregå under fødslen er af stor værdi. Det samme gælder viden om, hvordan man kan støtte sig selv både psykisk og fysisk. At mindske angst og anspændthed - og dermed også en del af trætheden - er netop et af de vigtigste formål med fødselsforberedelsen.

Smertelindring
Behovet for smertelindring under en fødsel varierer betydeligt fra kvinde til kvinde og fra fødsel til fødsel. Der er ikke enkle forklaringer på disse variationer, men det er en kendsgerning, at smerteoplevelsen er afhængig af en lang række fysiske - psykiske - sociale - og kulturelle faktorer.

Den fysiske smerte under fødslen skyldes, at livmodermunden udvider sig ved hjælp veerne, der er livmoderens regelmæssige sammentrækninger samtidig med at barnets hoved trænger længere og længere ned i bækkenet. Smerterne kan lindres ved at tilrettelægge en smerteplan for den enkelte. I planen kan der tages højde for de forhold, som er specielle for en fødende med sclerose og de ønsker den enkelte måtte have forud for fødslen.

En kombination af alternativ og medicinsk smertelindring er for mange fødende den bedste løsning. Dog ønsker nogle fødende kun alternativ smertelindring og klarer sig fint med dette, mens andre udelukkende foretrækker - eller får brug for - den medicinske.

I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at det aldrig må føles som en falliterklæring at have brug for smertelindring under fødslen.

Barseltiden
Barseltiden starter efter fødslen og varer 6 - 8 uger. I denne periode vender kroppen langsomt tilbage til tilstanden før graviditeten. Produktionen af graviditetshormonerne er holdt op, og dette er sandsynligvis en medvirkende årsag til den øgede attakhyppighed i de første 3 måneder efter fødslen.

De første uger
Barselperiodens første uger er for de fleste en meget følsom tid ,hvor følelserne kan svinge i mellem voldsom glæde og dyb bekymring.

At blive mor kan specielt for førstegangsgangsfødende virke meget overvældende. Man skal både lære sit barn at kende og indstille sig på ansvaret som forældre.Amningen skal i gang, og kroppen er i færd med at rette op på de ændringer, der skete i graviditeten og under fødslen.

Kombinationen af hele denne proces og de store hormonale forandringer virker udmattende. Nogle dage oplever barselkvinden en følelse af total mangel på energi, som helt kan overskygge glæden ved det nyfødte barn. Et par "tudedage" er meget almindelige især på 3.- 4. dagen, hvor mælken løber til.

Amning og Sclerose
Amning synes ikke at være årsag til akutte forværringsepisoder efter fødslen, og opstår der problemer, vil sundhedsplejersken kunne hjælpe med råd og vejledning. Hvis behandlingen med beta-interferon skal påbegyndes umiddelbart efter fødslen må amningen stoppes. Det bliver den ved at man medicinsk forhindrer mælken i at løbe til. Det kan være en følelsesmæssig svær situation for en nybagt mor, der gerne vil amme sit barn.

Der er mange fordele ved modermælk, og den særlige kontakt mellem mor og barn, når det lægges til brystet er unik. Til gengæld vil et attak i barselperioden eller senere vanskeliggøre omsorgen for barnet. Man kan vælge at udskyde behandlingen, så barnet ammes i den første tid, hvilket kan være en god besluting for nogen. Mange vælger også at give modermælkserstatning, og ligger barnet hud mod hud under måltidet, så den samme nære kontakt opnåes som under amning.

Meget er vundet, hvis blot barnet lægges til brystet lige efter fødslen. Mor og barn vil opleve den betydningsfulde helt tidlige kontakt, og barnet kan få glæde af den første tykke mælk, som indeholder vigtige antistoffer. Ønsker man at amme barnet, er det vigtigt at være opmærksom på, at alene angsten for en forværring af sygdommen i månederne efter fødslen, kan hæmme eller stoppe mælkeproduktionen.

Ikke dårligere start
Et flaskebarn får ikke en dårligere start i livet, end et barn der ammes. Sundhedsplejersken kan give gode råd, og man kan selv gøre utroligt meget for at styrke den tætte, varme kontakt under måltidet. Også Far der ellers ikke får chancen for den form for nærhed med sit barn, har mulighed for at træde mere til under måltidet, når barnet tilbydes flaske.

 

Senest opdateret: d. 15 september 2015