Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Et par heldige kartoflerSprød kartoffelpizza med rosmarin og hvidløg

Sprød kartoffelpizza med rosmarin og hvidløg

Til 4 personer

Denne pizza er lækkert tilbehør til næsten enhver ret, men den kan også stå alene som en lille frokostanretning, for den kan varieres på et utal af måder. Prøv for eksempel at variere krydderurterne, eller giv den et frisk pust med kvarte cherry­tomater eller groft smuldret feta, efter den er bagt.

Hvidløgsmarinade

  • 3 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. vand
  • ½ bundt hakket persille
  • 5 lag filodej

Kartofler

  • 1 bakke nye kartofler – ca. 800 g
  • 4 kviste rosmarin
  • 1 pakke seranoskinke
  • 50 g parmesan i flager
  • 1 spsk. olie
  • Groft havsalt
  • Friskkværnet peber

Pres hvidløget, og bland det sammen med lidt olie, vand og persille. Læg et lag filodej ud på en bageplade med bagepapir, og pensl med hvidløgsmarinaden. Læg herefter et nyt lag filodej på, og pensl igen med marinaden. Lav fem lag på denne måde. Skyl de rå kartofler, skær dem i tynde skiver, og vend dem sammen med rosmarin, seranoskinke, parmesan og olie. Læg dem oven på filodejen, drys med groft havsalt og friskkværnet peber. Bag dem ved 220 grader i cirka 15 minutter, til de er gyldne.

Senest opdateret: d. 4 juni 2014