For første gang nogensinde ser det ud til, at mennesker med sekundær progressiv sclerose kan behandles med medicin, der har en betydelig effekt på sygdomsprogressionen. Det blev slået fast, da de nyeste resultater af forsøg med tolebrutinib, der er en såkaldt BTK-hæmmer, blev præsenteret på ECTRIMS.

Tolebrutinib har vist en 30 procent bedre effekt i forhold til placebo, og det er stort, siger professor Finn Sellebjerg, der er leder af Dansk Multipel Sklerose Center. Han kalder resultaterne for meget spændende.   

“Når du for første gang kan finde en effekt på noget, du aldrig har før har kunnet behandle, så er det jo altid stort. Det er det vitterligt. Jeg synes, det er et rigtig godt udgangspunkt,” siger Finn Sellebjerg.

Kan være på markedet i 2026

Ifølge Finn Sellebjerg er det meget sandsynligt, at mennesker med sekundær progressiv sclerose kan komme i behandling med tolebrutinib i løbet af 2026.

“Jeg formoder bestemt, at det kommer på markedet. Men vi må først vente på at, myndighederne får det godkendt. Det bliver formentlig først USA og derefter i Europa. Et slag på tasken er, at det forhåbentlig er godkendt i slutningen af 2025,” siger han. 

Medicinalfirmaet bag behandlingen har efter studiets offentliggørelse meldt ud, at de agter at søge de relevante myndigheder om godkendelse. Det danske medicinråd skal også godkende behandlingen, inden den kan komme på markedet i Danmark.

Opmærksomhed på leverpåvirkning  

Tolebrotinib har imidlertid ikke vist sig at være uden bivirkninger.

“En af de største udfordringer er, at det kan have en negativ påvirkning på leveren, siger Finn Sellebjerg. Så man vil skulle tage hyppige blodprøver specielt de første tre måneder. Det tror jeg bliver et krav – og måske også op til et år. Det må vi se,” siger han.

Kort fortalt: Hvordan virker BTK-hæmmere?

“De virker ved at dæmpe et signalstof i nogle forskellige immunceller på en anden måde end de andre lægemidler, vi allerede har. Og så er der samtidig nogle af BTK-hæmmerne, der kan krydse blodhjernebarrieren og komme ind i hjernen og virke. Det er det, vi ved, at tolebrutinib gør. Det unikke ved tolebrutinib er, at det kommer ind og virker i hjernen, samtidig med at det virker på nogle andre celletyper, som de andre typer lægemidler ikke virker på,” siger professor Finn Sellebjerg