Forsøgsordningen med medicinsk cannabis fungerer ikke

Cannabis som medicin har været en lovlig mulighed i Danmark siden 2018, og det er en mulighed, som Scleroseforeningen har været fortaler for mange år forinden. Det er nemlig ikke ny viden, at den omdiskuterede plante kan have positive effekter på spasticitet, som skyldes sclerose, og på smerter.

Derfor var det glædelige nyheder for Scleroseforeningen, da en dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis blev stemt politisk igennem, og gjorde det muligt for læger at udskrive cannabis på recept. Og derfor er det også glædeligt, at et bredt flertal i Folketinget stadig bakker op om muligheden og netop har forlænget forsøgsordningen med fire år mere fra 1. januar 2022 til 31. januar 2025.

For der er 2.500 mennesker med sclerose i Danmark, dvs. hver sjette sclerosepatient, som lider af svære daglige smerter eller spasmer, der ikke lindres tilfredsstillende af traditionelle lægemidler. Det er patienter som dem, der er i målgruppe for forsøgsordningen. Og som ordningen har til formål at tilbyde et trygt og sikkert alternativ til det sorte marked, de hidtil har været henvist til.

Kortvarig glæde

Men glæden blev kortvarig, og med under en måned tilbage af den oprindelige forsøgsperiode står det klart, at forsøgsordningen slutter, før den når at komme fra start. Det står også klart, at det ikke er nok at forlænge forsøgsordningen, hvis den nogensinde skal komme fra start.

”Forsøgsordningen indeholder en række barrierer, og det gør, at den fra start har spændt ben for sig,” siger Scleroseforeningens direktør Klaus Høm og nævner de vigtigste:

”Prisen er for høj, produkterne for få, vejledningerne til lægerne er helt utilstrækkelige, og så er der nedlagt et generaliseret kørselsforbud, som vi også bliver nødt til at se nærmere på rimeligheden af,” siger Klaus Høm:

“Og det er barrierer, der bør gøres op med fra bunden. Det skylder vi de tusindvis af patienter, der trods gode intentioner stadig er henviste til det sorte marked eller et liv i smerter.”

Falder fra

En midtvejsevaluering af forsøgsordningen blandt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere med sclerose viste i sommeren 2019, at hver fjerde sclerosepatient bruger eller har brugt cannabis som medicin, men kun et fåtal af sclerosepatienter, svarende til 0,7 %, havde fået udskrevet cannabis via forsøgsordningen, og af dem var halvdelen ophørt igen.

I en ny opfølgende spørgeskemaundersøgelse fra maj 2021 blandt 416 sclerosepatienter svarer 28 % af de adspurgte, at de enten bruger eller har brugt cannabis. Men der er ikke længere nogen af de adspurgte, som er omfattet af forsøgsordningen. 10 af dem svarer, at de på et tidspunkt har fået cannabis fra forsøgsordningen udskrevet på recept af lægen, men alle er ophørt igen. 

De væsentligste årsager til ikke at få cannabis på recept fra lægen er ifølge de adspurgte patienter, der medicinerer sig med cannabis: At prisen på cannabis på recept er for høj (67 %), at lægen ikke vil udskrive cannabis på recept (41 %), og at man ikke vil risikere kørselsforbud (33 %).

Urimelig dyrt

”Det er helt uholdbart, at der i Danmark er alvorligt syge patienter, der ikke har råd til at få deres behandling på lovlig vis. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og derfor skal der som det første gøres noget ved den høje egenbetaling for cannabis på recept,” siger Klaus Høm.

Beregninger fra Scleroseforeningen viser, at egenbetalingen for sclerosepatienter for forsøgsordningens cannabispræparater for mange vil ligge på flere tusinde kroner om måneden. Selv efter det nuværende tilskud, som udgør 50 % af prisen, men maksimalt 10.000 kr. om året. Derfor vil det ikke være tilstrækkeligt at forlænge den nuværende tilskudsordning.

Den høje egenbetaling er med Klaus Høms ord en helt ”urimelig forskelsbehandling” i forhold til patienter, som har gavn af almindelige tilskudsberettigede lægemidler. For at blive omfattet af forsøgsordningen og få lov at prøve medicinsk cannabis med sikkerhed for renhed og kvalitet og under opsyn af en læge, er det et krav, at man ikke har tilstrækkelig effekt af almindelige lægemidler.

Derfor mener Scleroseforeningen, at cannabis på recept naturligvis bør være tilskudsberettiget på lige fod med anden medicin.

Det er helt uholdbart, at der i Danmark er alvorligt syge patienter, der ikke har råd til at få deres behandling på lovlig vis. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, og derfor skal der som det første gøres noget ved den høje egenbetaling for cannabis på recept.

Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen

Ingens kop te

Selv om prisen er den vigtigste årsag, er den ikke den eneste årsag til, at forsøgsordningen ikke har fungeret efter hensigten. Blandt barriererne er også manglen på produkter, som imødekommer patienternes ønske om andre måder at indtage cannabis på end som te. I lange perioder af forsøgsordningen har cannabis som te været eneste mulige præparat, men det har hverken været patienternes eller lægernes kop te. Lægerne har fuldt forståeligt brug for, at de præparater de udskriver på recept er doseringssikre.

Antallet af patienter omfattet af forsøgsordningen steg således til det tredobbelte, da der en kort periode var cannabisolier tilgængelige, og faldt lige så brat igen, da olierne blev taget af markedet igen. I den senest tilgængelige opgørelse fra 3. kvartal i 2021 var der kun 436 patienter omfattet af forsøgsordningen på landsplan og på tværs af alle målgruppens patientgrupper, der også tæller kræftpatienter.

Derfor mener Scleroseforeningen, at Lægemiddelstyrelsen ud over at godkende præparater skal pålægges at sørge for, at der er et bredt og forsyningsstabilt udvalg af cannabispræparater, som imødekommer både patienters og lægers behov.

Manglende vejledning

Desuden skal Lægemiddelstyrelsen sørge for, at der er kliniske sygdomsspecifikke behandlingsvejledninger til lægerne, sådan som det kendes fra andre landes sundhedsmyndigheder, og i stedet for det skærpede ”enkeltmandsansvar”, som lægerne er underlagt under den nuværende ordning, skal behandlingen kunne foregå med patientens informerede samtykke.

”Lægerne har i urimelig grad været overladt til selv at søge viden og orientere sig, samtidig med at hele ansvaret for behandlingen med medicinsk cannabis er blevet skubbet over på den enkelte læge. Det ansvar bør lempes og erstattes med et informeret samtykke, sådan som det kendes fra andre behandlingsmæssige sammenhænge, hvor der gås nye veje og skabes ny viden, ” siger Klaus Høm.

Ulogisk og skævvridende kørselsforbud

Endelig peger Klaus Høm på, at det generaliserede kørselsforbud, som Styrelsen for Patientsikkerhed har anbefalet nedlagt for alle deltagere i forsøgsordningen med medicinsk cannabis, er ulogisk og skævvridende.

”Det er alvorligt syge mennesker, der er i målgruppe for forsøgsordningen, og mange af dem er helt afhængige af deres handicapbil,” siger Klaus Høm og præciserer: ”Selvfølgelig er der ingen, som i absolut ingen, der skal køre, hvis deres førerevne er påvirket. Men det generaliserede kørselsforbud er ulogisk og skævvridende, fordi det stiller patienter, som er omfattet af forsøgsordningen ringere end patienter, der køber cannabis på det sorte marked, og for hvem der gælder en bagatelgrænse for THC-indholdet i blodet.”

Derfor mener Scleroseforeningen, at samme bagatelgrænse bør gælde for kørekortsanbefalinger til cannabis på lovlig recept:

”Vi kan ikke have en ordning, hvor det er lovligt at køre på ulovlig cannabis, men ulovligt at køre på lovlig cannabis. Det er helt skævt,” siger Scleroseforeningens direktør:

”Men det er klart, at det kræver en ordning med doseringssikre præparater, så det er muligt at forudse virkningen og bedømme førerevnen.”