Lyden af kliksko og summen af snakken fylder luften ved frokoststedet. Cykelnerven-rytterne samler sig i en lang kø foran pavillonen, hvor 57-årige Anne-Mette Amtorp Burchardt står iført en orange trøje, der viser, at hun er frivillig ved Cykelnerven. I hånden har hun en skive franskbrød og en smørkniv fyldt med Nutella. Egentligt skulle hun dele sandwiches ud, men de var ikke blevet leveret og kommer først frem om flere timer. Så lige nu slukker Anne-Mette ildebrænde, for foran hende står 250 sultne ryttere.
Selvom der aldrig er blevet smurt Nutella-madder hurtigere, har Anne-Mette et kæmpe smil på og glimt i øjet, mens hun snakker og griner med rytterne. Det er her, ved det frivillige, at hun er i sit es:
”Det er mit DNA at hjælpe andre. Jeg kan ikke selv cykle op ad bjergene, men så er det godt, at jeg kan støtte op om kampen mod sclerose på en anden måde,” fortæller Anne-Mette fra Tune, og understreger, at det ikke kun er mad, hun og Dorte, der også er en del af frokostteamet, deler ud af på Cykelnerven:
”Vi hepper og motivere alle rytterne, når de kommer kørende. Nogle har måske også brug for omsorg eller et kram, når de når frem,” tilføjer Anne-Mette, som lærte Cykelnerven at kende gennem sin mand, der har været holdkaptajn på Team Midtsjælland siden starten. Senere hen har hun også været med til andre indsamlingsarrangementer til fordel for forskningen i sclerose.
Jeg brænder for at gøre noget for andre. Det giver mig et kick. Jeg synes, det er så motiverende, når der bliver samlet så mange penge ind. Samtidigt kan jeg bruge mine kompetencer ved det frivillige arbejde, mens jeg også tillærer mig nye ting.
For sig selv og for andre
For Anne-Mette har det frivillige arbejde en helt særlig plads i hendes hjerte. Det frivillige arbejde er nemlig både noget, hun gør for andre, men også for sig selv:
”Jeg brænder for at gøre noget for andre. Det giver mig et kick. Jeg synes, det er så motiverende, når der bliver samlet så mange penge ind. Samtidigt kan jeg bruge mine kompetencer ved det frivillige arbejde, mens jeg også tillærer mig nye ting,” fortæller Anne-Mette, inden hun tilføjer:
”Jeg troede engang, at motion kunne forværre sclerose, men ved at lave frivilligt arbejde på for eksempel Cykelnerven har jeg lært, at motion jo faktisk har en gavnlig effekt.”
Det frivillige arbejde giver også Anne-Mette noget helt andet. Det frivillige arbejde skaber nemlig også sociale fællesskaber, og så synes hun, at hendes mentale sundhed styrkes. For hun oplever en helt særlig glæde og energi, når hun er med til at heppe Cykelnerven-rytterne over målstregen:
”Der er så meget glæde og grin fra alle, selvom alle har knoklet hele dagen, og det smitter,” fortæller Anne-Mette.
Når Anne-Mette står og hepper på rytterne, betyder det meget, at så mange gør noget i kampen mod sclerose, uanset om rytterne kender nogen med sygdommen eller ej. Der er dog én gruppe af ryttere, som har en særlig plads i Anne-Mettes hjerte. Det er rytterne, som selv har sclerose:
”Dem der har sygdommen, som cykler med, fundraiser, knokler op ad bjergene og kommer igennem et løb som Cykelnerven, de er noget helt særligt i mine øjne. De gør mig så rørt og glad. Selvfølgelig har jeg respekt for alle, der brænder for at samle ind, men at se dem, der gør det, selvom de har sclerose, er bare så givende,” fortæller Anne-Mette.
En sygdom der mangler fokus
Første gang Anne-Mette hørte om sclerose var, da hun læste til coach. Her mødte hun en medstuderende – en ung kvinde, som ikke læste på fuld til. Det undrede Anne-Mette, for kvinden virkede frisk. Efter Anne-Mette og kvinden havde lært hinanden bedre at kende, fik Anne-Mette spurgt ind til, hvorfor den medstuderende ikke studerede på fuld tid:
”Jeg blev helt overrasket, da hun fortalte, at hun havde sclerose, for det var så usynligt for alle andre. Der fik jeg øjnene op for, at man ikke behøver at sidde i kørestol for at være syg,” fortæller Anne-Mette.
Fordi Anne-Mette ikke selv kendte meget til sclerose, og hvordan den kan se ud på mange måder, har det givet hende et ekstra drive til at være frivillig netop i forbindelse med sclerose:
”Jeg synes, at sclerose er en sygdom, der mangler fokus. Der bliver gjort rigtig meget for andre sygdomme som for eksempel cancer, og det er selvfølgelig også vigtigt. Men jeg synes også godt, at der må komme mere fokus på mindre kendte sygdomme som sclerose,” slutter Anne-Mette.
