Sclerose kan påvirke hjernens evne til at ændre og reorganisere sig selv. Denne proces, kaldet neuroplasticitet, er hjernens naturlige måde at forsøge at overvinde udfordringer og handicap på.

Neuroplasticitet kan vurderes ved hjælp af en banebrydende teknik kaldet “navigeret transkraniel magnetisk stimulering”. Dette er en ikke-invasiv metode, der bruger magnetiske impulser til at stimulere specifikke hjerneområder. For bedre at forstå mekanismerne bag neuroplasticitet og for at udvikle nye biomarkører for sygdomsprogression, lancerer vi dette studie og søger hertil patienter.

Undersøgelsen vil omfatte en MR-hjernescanning, klinisk undersøgelse og transkraniel magnetisk stimulering.

Undersøgelserne tager cirka 4 timer, som kan opdeles over to dage. Alle undersøgelser vil blive udført på AUH, Skejby, 8200, Aarhus N. Man kan ikke deltage i studiet, hvis man har en pacemaker eller metal i kroppen eller man har epilepsi. Der er desuden ingen kendte risici eller bivirkninger.

Har du lyst til at deltage?

Hvis du er interesseret i at høre mere om projektet, og hvad det indebærer, så er du meget velkommen til at kontakte projektkoordinatorerne:

Læge Benjamin Bardel, tlf. 7845 4394, e-mail: benjamin.bardel@aphp.fr

Professor, Overlæge Hatice Tankisi, tlf. 7845 4397, e-mail: hatitank@rm.dk