Hvert år får omtrent 600 danskere sclerose. Størstedelen er kvinder og de fleste i alderen, hvor spørgsmålet om, hvorvidt man vil have børn eller ej, er et af de helt store.
Men med en kronisk sygdom som sclerose, presser andre svære spørgsmål sig pludselig på. For kan en graviditet påvirke din sygdom, og kan sclerose påvirke dit barn under graviditeten? Det er nogle af de spørgsmål, som forsker Johanna Balslev Andersen har undersøgt og løfter sløret for.
Sclerose gør ingen forskel
I 2018 blev Johannas forskning i graviditet og sclerose støttet med 1 mio. kroner fra Scleroseforeningens kvindepulje. Hun har undersøgt tre forskellige områder, og det første handler om de fødselsrelaterede komplikationer under og lige efter fødslen, som kan opstå for mor eller barn.
Her har hun set på lige omtrent 3.000 graviditeter blandt kvinder med sclerose og sammenlignet dem med næsten 57.000 graviditeter hos baggrundsbefolkningen.
“Vi fandt ingen forskel på de hyppigste graviditetsrelaterede komplikationer såsom graviditetsdiabetes og svangerskabsforgiftning. Vi ser heller ingen forskel på babyernes tilstand lige efter fødslen såsom iltmangel og bevægelse, ingen forskel på for tidligt fødte børn, dødfødsler, misdannelser, akutte kejsersnit eller instrumental fødsel, så det er jo rigtig dejligt at se,” fortalte Johanna under Scleroseforeningens Forskningsspejlet.
Til gengæld viste hendes forskning en forskel på planlagte kejsersnit, inducerede (igangsatte) fødsler og lav vægt i forhold til barnets alder.
“Der er altså ingen forskel på de alvorlige komplikationer hos kvinder med sclerose eller børnene. Sclerose gør altså ingen forskel på de her områder,” konstaterer Johanna, inden hun drejer fokus på det andet af de tre områder, hun har forsket i.
Graviditet gør dig ikke dårligere
Det andet område, som forskeren har undersøgt nærmere og fundet svar på, er, om graviditeter påvirker dit sygdomsforløb med sclerose på længere sigt. Og det resultat afslørede hun til Forskningsspejlet og igen under årets største europæiske forskningskonference, ECTRIMS.
“Vi har brugt nogle nye og mere præcise metoder, for at måle om og i så fald hvor meget graviditeter påvirker sygdomsudviklingen. Det, vi har fundet ud af, er, at graviditeter ikke gør en forskel for, hvor hurtigt man udvikler et højere niveau af handicap. Konkret har vi undersøgt, hvor hurtigt efter diagnosen man krydser tærsklen for en EDSS-score på 4 og 6,” fortæller Johanna og slår fast:
“Der er altså ikke forskel på, hvor hurtigt sygdommen kan udvikle sig til et niveau på EDSS 4 (hårdt ramt, men ikke brug for hjælpemidler) og 6 (hårdt ramt og brug for hjælpemidler) hos kvinder med sclerose, som vælger at få børn og hos dem, som ikke får børn.”
Påvirker medicinen dit barn?
Der er indtil videre intet i Johannas forskning, som peger på, at fødsler er farlige eller problematiske for kvinder med sclerose. Og indtil videre er der heller ingen røde flag, som flagrer i hendes sidste undersøgelse, som dog ikke er færdig endnu.
“Vi er i gang med at se på, om det påvirker børn, når deres mor har fået medicinsk behandling mod sclerose under graviditeten. Vi sammenligner med kvinder, der også har sclerose, men som ikke har fået medicinsk behandling under graviditeten, og med baggrundsbefolkningen,” fortæller hun og afslører:
“Vi har ingen endelige resultater endnu, men i de foreløbige resultater vi har, er der ikke noget, der ser ud til at bonge ud i forhold til komplikationer på grund af medicinbehandling. Men ligesom i det første delstudie ser vi, at kvinder med sclerose oftere får planlagt kejsersnit – det gælder både dem, som har fortsat behandling under graviditeten og dem, som ikke har.”
