Første gang man diagnosticerede et menneske med sclerose, var i 1868. Det var den franske professor i anatomisk patologi og neurolog Jean-Martin Charcot, der dengang gjorde opdagelsen af ‘sclérose en plaques’. I dag anerkender man Charcot som grundlæggeren af den moderne neurologi, som vi kender den i dag. Hans pionerende betydning for forskningen i sclerose førte til, at Multiple Sclerosis International Federation (MSIF) opkaldte en prestigefyldt international MS-forskningspris efter netop ham.
The Charcot Award, som den hedder, er siden 1969 blevet tildelt forskere, som har dedikeret en livslang og banebrydende indsats inden for forskningen i sclerose – og bidraget til forståelsen af den. ”De personer, som vinder Charcot-prisen, har gjort monumentale fremskridt inden for forskningen i MS”, forklarer Michael Thor, der er senior international forskningsmedarbejder hos MSIF, der står bag prisen.
Hvem var Charcot?
I slutningen af 1800-tallet fungerede Charcot som verdens første professor i neurologi. Hans forskning havde så stor indflydelse på udviklingen af neurologi og psykologi i hans samtid, at han efter sigende gik under navnet neurologiens Napoleon i akademiske kredse. Til daglig arbejdede han ved sindssygehospitalet La Salpêtrière uden for Paris, hvor interesserede fra hele Europa valfartede til for at overvære hans seminarer og hypnotiske eksperimenter med det, man dengang karakteriserede som ‘hysteriske’ patienter.
Selvom Charcot i dag hyldes for sine videnskabelige bedrifter, var han faktisk en kontroversiel skikkelse, som delte vandene i samtiden. Det var nemlig ikke kun lutter begejstring, hans idéer og eksperimenter blev mødt med. Flere kritiserede Charcot for det uetiske i at afholde sine ‘hypnoseshows’ i fuld offentlighed, hvor han forsøgte at kurere mennesker for ‘hysteria’. Dengang var der nemlig ikke tradition for at anvende mennesker i eksperimenter og forskningsforsøg på samme måde som i dag.
Scorsese inden for MS-forskning
Det er ikke alle, der bare sådan lige gør sig fortjent til at blive nomineret til den fine forskningspris i Charcots navn.
”Når du når et vist niveau i din forskerkarriere, hvor du virkelig har gjort dig bemærket med dine videnskabelige bidrag, på samme måde som for eksempel Martin Scorsese har gjort det i filmbranchen, så er du nok en af de personer, der kan blive nomineret til prisen”, forklarer Michael Thor.
Og kigger man på listen over vindere af den fornemme pris gennem tiden, så er det tydeligt, at der virkelig er tale om forskere, der har bidraget med betydelige fremskridt inden for forskningen i sclerose. På listen finder vi for eksempel den newzealandske professor William Ian McDonald, der vandt i 1991. Han var en ledende verdensfigur på scleroseområdet i den sidste del af det 20. århundrede. Han transformerede forskningen i sclerose fra at være præget af en række usammenhængende tilgange til sygdommen – til at udvikle sig til et sammenhængende og videnskabeligt forskningsfelt. De nuværende internationale kriterier, som man diagnosticerer patienter med i dag, hedder McDonald-kriterierne og er opkaldt efter ham. Da MR-scanningsmetoden blev introduceret i forskningsverdenen, var han også hurtig til at anerkende dens potentiale inden for diagnosticering, overvågning og forebyggelse af multipel sclerose.
Og takket være ham bruges MR-scanninger i dag til at fremskynde overvågningen af kliniske forsøg. Amerikanske Byron H. Waksman er en anden Charcot Award-vinder (1993), der er værd at fremhæve. Han var en fremtrædende immunolog og pionér inden for det neuro-immunologiske felt. Waksman var den første, der samlede en række sygdomme under termen ‘autoimmune sygdomme’ – og så fandt han også frem til de centrale T-celler, som man ved spiller en rolle inden for udviklingen af MS.
En tredje professor og neurolog, du skal høre om, er japanske Yoshigoro Kuroiwa, der vandt prisen i 1988. Han var en ledende neurologisk skikkelse, der introducerede den moderne neurologiske videnskab i Japan og store dele af Asien. Kuroiwa havde et meget respekteret og anerkendt internationalt ry. Og så var han den første til at diagnosticere et menneske med MS i Japan i slutningen af 1950’erne. Dengang troede man ellers ikke, at der var nogen forekomst af sygdommen i landet. Og man kunne nævne mange flere af de prisvindere, der har skabt livslange resultater inden for MS-forskning gennem tiden.
Når du når et vist niveau i din forskerkarriere, hvor du virkelig har gjort dig bemærket med dine videnskabelige bidrag, på samme måde som for eksempel Martin Scorsese har gjort det i filmbranchen, så er du nok en af de personer, der
Michael Thor, senior international forskningsmedarbejder hos MSIF
kan nomineres til prisen.
Kvinde brød igennem glasloftet
Men først i 2019 vandt en kvinde prisen. Hun hedder Catherine Lubetzki og er stadig den eneste kvinde, der har vundet. Hun er professor i neurologi ved Sorbonne-universitetet i Paris og leder af scleroseklinikken og overlæge ved afdelingen for neurologiske sygdomme på Salpêtrière Hospital – det samme hospital, som Charcot i sin tid arbejdede på. Men dengang var det et sindssygehospital.
”Professor Catherine Lubetzki har virkelig rykket grænserne for at forstå remyelinisering og demyeliniseringsprocesserne ved sygdommen. Altså de helt basale videnskabelige aspekter. Hun har udgivet mange banebrydende artikler på området, som har været med til at sætte gang i kliniske forsøg med lægemidler, der fremmer remyelinisering”, siger Michael Thor fra MSIF. Oversat til lægmandssprog betyder det, at hun har haft en stor betydning, når det gælder om at forstå MS’ nedbrydelse af aksonerne – de nervetråde, der sender impulser ud – og nervebanerne inde i hjernen. Det kaldes for en demyelinisering, og den gør, at nerveimpulserne ledes langsommere, fordi myelinet, et meget vigtigt fedtstof, nedbrydes. Det skaber læsioner i hjernen.
Hun er blot den anden kvindelige professor i neurologi i Frankrig og faktisk den første til at lede sin neurologiske afdeling. Lubetzki er desuden en respekteret mentor og et forbillede for mange unge kvinder i forskningsverdenen. Ud over selv at bryde igennem glasloftet i internationalt forskningsregi er Lubetzki nemlig også fortaler for, at langt flere kvinder engagerer sig i det neurologiske felt. På trods af at man oplever en generel stigning i antallet af kvinder inden for hendes videnskabelige område, har Lubetzki udtalt, at der er brug for langt flere kvindelige MS-forskere.
”Sclerose er en sygdom, der rammer kvinder oftere end mænd, og der er mange fremragende MS-forskere, som er kvinder. Så jeg ved ikke, hvorfor det har været sådan historisk, at der ikke er flere kvinder, der har vundet Charcot-prisen”, siger Michael Thor.
Han mener dog, at der er ved at ske en ‘positiv forandring’ med initiativer, der kan skabe mere kønsmæssig balance i forskningsverdenen. Her peger han blandt andet på det internationale netværk for kvinder inden for MS-området, arbejde i bestyrelser og andre initiativer. ”Og det er en vigtig udvikling. Vi bevæger os langsomt mod en mere kønsmæssig balance inden for den videnskabelige MS-sfære, men det tager desværre lidt for lang tid”.
Der er mange fremragende MS-forskere, som er kvinder. Vi bevæger os langsomt mod en mere kønsmæssig balance inden for den videnskabelige MS-sfære, men det tager desværre lidt for lang tid.
Michael Thor, senior international forskningsmedarbejder hos MSIF
Den eneste dansker
Der er også et andet navn på listen, der er iøjnefaldende. Og det er, fordi det er dansk. Per Soelberg Sørensen vandt i 2017 prisen for sin fremragende forskning i forståelse, behandling og forebyggelse af sclerose.
”Jeres landsmand Per Soelberg Sørensen er en fantastisk forsker. Han grundlagde den tværfaglige danske scleroseklinik og Det danske sclerosebehandlingsregister (nu fusioneret med Det Danske Scleroseregister, red.). Og så er han stadig en aktiv figur. Han er blandt andet en del af The European Charcot Foundation og har en stærk tilstedeværelse på det internationale MS-felt”, siger Michael Thor.
Soelberg Sørensen er en af de mest fremtrædende kliniske neurologer inden for sclerose og er anerkendt for at have etableret en række MS-initiativer i hele Europa og for at have bidraget til udviklingen af en lang række sclerosebehandlinger. Og har mere end 400 videnskabelige publikationer i bagagen. En af Soelberg Sørensens mest banebrydende bidrag var, da han var med til at finde ud af, at tidligere former for sygdomsmodificerende medicin ikke virkede på grund af en række antistoffer i kroppen, der neutraliserede effekten. Den viden er blevet brugt inden for udvikling af behandling over hele verden siden.
Året vinder af The Charcot Award 2023 er netop blevet kåret. Den spanske professor Xavier Montalban, direktør for CEMCAT, Multiple Sclerosis Center of Catalonia, Vall d’Hebron University Hospital, i Barcelona, vinder prisen for sit videnskabelige livsværk. Og for sine uundværlige videnskabelige resultater, som alle andre MS-forskere kan stå på skuldrene af, når koden skal knækkes.
Xavier Montalbans videnskabelige bidrag tæller blandt andet studier i forståelsen af, hvordan sygdommen påvirker mennesker med MS’ livskvalitet, brugen af MR-scanningsbilleder til at forudsige sygdomsprogression, og identificering af biologiske faktorer, der kan forudsige, hvordan sygdommen vil udvikle sig og reagere på behandling.
