Gå til hovedindhold

Bycafeen 24 maj

D.24.maj kl. 12 mødtes 12 nysgerrige foreningsmedlemmer ved Vesterport St. Vejret var varmt og solrigt. 

 Vores guide Lisbeth ledte gruppen rundt i en klassisk cirkel på indre vesterbro, som kronologisk omfattede følgende seværdigheder; 

Frihedsstøtten er et monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788, opført 1792-97 uden for Københavns Vesterport, nuværende Vesterbrogade.

Frihedsstøtten er en obelisk i bornholmsk sandsten med en sokkel af norsk marmor. Den finansieredes gennem en indsamling, der blev iværksat af en kreds af københavnske borgere i 1791; året efter nedlagdes grundstenen af kronprins Frederik d.6. 

Frihedsstøtten blev rejst af landets borgere i taknemmelighed over landboreformerne.  hvorved kongen befriede bondebefolkningen for uret og undertrykkelse. Opfattelsen af reformerne som iværksat primært på statens initiativ understøttes af inskriptionen "Kongen bød stavnsbaandet skal ophøre".

Den reelle anledning til monumentet skal imidlertid ses i sammenhæng med den politiske situation i 1790'erne. Kredse inden for godsejerstanden var begyndt at ytre misfornøjelse med stavnsbåndets ophævelse og andre indskrænkninger i godsejernes beføjelser over landbefolkningen. Statens ledelse var derfor i gerning, men ikke i ord veget tilbage for yderligere reformer i bondevenlig retning. I den situation var Frihedsstøtten et demonstrativt forsøg på fra middelklassens side at fastholde styret på reformkursen.

  

I anledning af anlæggelsen af Københavns Hovedbanegård måtte monumentet nedtages i 1909, men det genopførtes tæt på sin gamle plads i 1912. 

 På tidspunktet for dens opførelse, var dens position svarende til Københavns periferi mod vest. Voldende mod syd, var med til at definere omkredsen af Danmarks hovedstad på dette tidspunkt.   Halmtorvet var endnu i 1800 tallet, en plads lige inden for byens Vestre port, svarende til den nuværende Rådhusplads. Den 1.januar 1888, blev det gamle halmtorv lukket og det blev besluttet at handlen med hø og halm, skulle flyttes til pladsen foran den Brune Kødby, som overtog navnet Halmtorvet. Ved den hvide kødby, skiftede gaden navn til Søndre Boulevard. 

På torvet var der hver onsdag og lørdag handel med hø og halm, som i nogle perioder kunne dreje sig om flere hundrede læs, der blev solgt til byens kvæg- og hestestalde.

 Kødbyen inddeles normalt i den ældre del (opført fra 1878), Den Brune Kødby, hvortil hører Øksnehallen (fra 1901), og den nyere del, Den Hvide Kødby (opført 1931-34) Navnene kommer af farverne på bygningerne, der for de ældstes vedkommende oprindeligt er bygget i gule mursten, der senere har ændret farve, mens de nyere bygninger er malet hvide. Kødbyen var oprindeligt inddelt i fem veje med navnene; Kvægtorvsgade, Staldgade, Slagtehusgade, Flæskeboderne og Høkerboderne. Bønderne kom i denne tidlige periode, ind til Kødbyen med deres kreaturer, hvor de blev slagtet og distribueret ud til alle Københavns borgere.   Skydebanemuren blev konstrueret som kuglefang i forbindelse med etableringen af Istedgade for at beskytte trafikken langs den nye gade mod projektiler fra den kgl. skydebane, som lå hvor Skydebanehaven ligger i dag. Den blev tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen og opført i 1888. I 1982 blev den fredet. Den Kgl. Skydebane optog fra 1782 et større areal uden for Københavns daværende Vesterport, som strakte sig fra den nuværende Vesterbrogade og helt ud til Kalveboderne. Efter voldenes sløjfning begyndte Vesterbro at udvikle sig til en ny tæt bydel.   Da vi spadserer over Vesterbros torv fra Skydebanen, får vi udpeget en rigtig skæg detalje - en bruser øverst oppe på taget af en af Vesterbrogades mange smukke ejendomme.   Vi sluttede rundvisningen af hvor den startede nemlig ved Vesterport st.