Gå til hovedindhold

Reformernes tid

Blog post by

Som leder for socialrådgiverne hos Scleroseforeningen følger jeg gang på gang reformerne på tæt hold, da mange af foreningens medlemmer er berørt på den ene eller anden måde. Men selvom jeg har mine personlige holdninger til den ene reform og til den anden, er der dog et spørgsmål, som hver eneste gang undrer mig: 

I reformernes tid, hvor der bliver gennemført store reformer med brede politiske flertal, undrer det mig, at de bliver besluttet uden mere kamp fra den almene befolkning. Hvorfor er det sådan?

Reformen om fleksjob og førtidspensionen blev lanceret under udsagn som: ”Fleksjobordningen skal fremtidssikres” og ”Der er ingen unge, der skal efterlades på perronen, mens toget kører forbi”.

Med sygedagpengereformen, ja der vil man så sikre økonomisk tryghed for mennesker, der er syge. Hvad betyder det så helt konkret?

I Beskæftigelsesministeriet har man regnet på, at ca. 1.400 syge mennesker helt havner uden forsørgelse ved 52. uge, fordi der ikke er forlængelsesmuligheder og ingen mulighed for at yde hjælp på anden vis. 

Nu er forslaget således, at borgerens fortsatte ret til sygedagpenge fremrykkes til 22 uger efter første fraværsdag. 

Beskæftigelsesministeriets seneste skøn vurderes det, at ca. 43.000 personer vil kunne fortsætte på sygedagpenge, mens 14.700 vil skulle overgå til en kontanthjælpslignende ydelse. 

Positivt er det naturligvis, at 1.400 syge mennesker sikres et økonomisk grundlag, men den politiske øvelse går jo helt konkret ud på, at 14.700 bliver sat ned i ydelse. Både Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter har på opfordring fra Scleroseforeningen spurgt ind til dette i deres høringssvar. Spændende bliver det at se, hvilke svar der bliver givet fra politikerne.

Så ja, frem for at bekymre sig om økonomi, skal sygemeldte i stedet bruge deres kræfter på at komme på benene hurtigst muligt og tilbage til arbejdsmarkedet. 

Men det efterlader stadigvæk et par spørgsmål hos mig, for hvem er de mennesker så, der allerede efter fem måneder skal bekymre sig om, hvordan de skal klare sig for færre midler?

 Ledende Socialrådgiver, Nadia Buchard

Thumbnail
1 Kommentar
notamember
Peter Hansen - 9. april 2014
Kære Nadia Buchard Tak, for en faktuel beskrivelse, af den virkelighed mange medmennesker befinder sig i. Du spørger og undres: "I reformernes tid, hvor der bliver gennemført store reformer med brede politiske flertal, undrer det mig, at de bliver besluttet uden mere kamp fra den almene befolkning. Hvorfor er det sådan?" Jeg har naturligvis ikke svaret da jeg også undres over den manglende interesse fra den raske del af befolkningen. Blot kan jeg konstaterer, at når raske, selv bliver ramt af arbejdsløshed og/eller sygdom, så bliver de særdeles overrasket. Jeg undre mig også over at Dansk Socialrådgiverforening ikke engang vil indgå i en debat om at socialrådgivere skal være statsautoriserede, således at den gældende lov bliver overholdt. DS forkvinde går ud i offentligheden og bekymre sig om at mange medlemmer er bange for at ytre sig, når sagerne ikke følges iht lovgivningen. http://www.avisen.dk/berlau-tavse-socialraadgivere-er-da-bange_261860.a… Så langt er vi efterhånden kommet. Mit ønske er at socialrådgivere skal være statsautoriserede, frigøres fra det ulovlige pres fra forvaltningschefer og kommunaldirektører, som jo laver kommunernes budget til politikerne. Tænk over, at de rør som afleder de menneskelige efterladenskaber under vores hus, her kræver samfundet at arbejdet udføres af statsautoriserede VVS- kloakmestre, men når professionelle socialrådgivere sidder og sagsbehandlere de tunge sager, som børnesager §50 eller unge mennesker med MS, så er de bange og bliver presset til at udfører ulovligheder. En påstand, som ikke dokumenteres her for ikke at gøre mit indlæg for langt. Gennem en årrække har jeg været bisidder og hjælper til hvor jeg kan. Mange ting kan vi undres over, men hver gang vi undres, findes der en konsekvens for mennesker, i en svær situation. Selv enkelte politikere er begyndt at bruge udtryk som "Gøgeunge-agtig" om unge mennesker der bevilges specialundervisning. Derfor har vi alle del i ansvaret, især når vi står i stemmeboksen, uden at have sat os ind i hvad politikerne står for. Jeg ville nødig være ung med en diagnose i dagens Danmark. Tænk, hvad de skal gennemgå, før den nødvendige hjælp og de korrekte afgørelser bliver truffet. Bedste hilsner Peter Hansen, statsautoriseret flymekaniker http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.