Repræsentati – hvaffor noget?

I sidste uge var jeg til ph.d.-ceremoni på Københavns Universitet. Alle dem, der havde forsvaret deres ph.d.-afhandling på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i 2014 var inviteret til et arrangement i universitetets festsal på Frue Plads. Det var ret formelt – med taler, korsang, individuel overrækkelse af ph.d.-nål og reception. Meget af det, der blev sagt, var også ret formelt. Både talerne og den efterfølgende snak til receptionen. Men det var jo også – for nu at være ærlig – en omgang nørder, der var samlet. Sundhedsvidenskabelige nørder, der går op i molekyler og celler og synes at signifikans, datamætning og validitet er meget interessante og vigtige emner.

Jeg er også selv en nørd. I hvert fald, hvis man spørger en del af mine kollegaer i Scleroseforeningen. Jeg bliver med jævne mellemrum mobbet, når jeg for 27. gang på en uge bruger nørdede forsker-ord. I øjeblikket er mit yndlingsord ”repræsentativitet”. Og det er faktisk et meget interessant og vigtigt ord! Ikke bare for nørder, men for alle, der arbejder med at indsamle og formidle viden – f.eks. en forening som Scleroseforeningen. Her er hvorfor:

Når vi vil forbedre forholdene for mennesker med sclerose, skal vi i første omgang overbevise politikerne om, at der er et behov. Det kunne f.eks. være et behov for flere neurologer på sygehusene. Før vi henvender os til en politiker om et sådant behov, laver vi ofte en undersøgelse blandt vores medlemmer, så vi kan fortælle den pågældende politiker, hvordan patienterne oplever situationen. F.eks. om de oplever, at der er lange ventetider, at tider bliver aflyst eller at konsultationerne er for korte.

Når vi så præsenterer en undersøgelse for en politiker, vil han/hun som noget af det første spørge, om den giver et retvisende billede af alle mennesker med sclerose i Danmark. Med andre ord, om den er repræsentativ. Og hvis vi kan sige, at undersøgelsen har en god repræsentativitet, vil politikeren ofte lytte mere interesseret, end hvis repræsentativiteten er dårlig. Og det er sådan set rimeligt nok, for repræsentativitet handler om, hvorvidt en undersøgelse med sikkerhed siger noget om hele gruppen (f.eks. alle mennesker med sclerose i Danmark) eller om der er forskellige usikkerheder i undersøgelsen.

Hvis vi f.eks. laver en undersøgelse til et lokalafdelingsmøde i Himmerland, så siger undersøgelsen kun med sikkerhed noget om dem, der var til stede. Det er meget usikkert, om den også siger noget om alle andre mennesker med sclerose i Danmark. Det gør den måske, men det er ikke sikkert – dem, der var til stede på mødet, er specielle på den måde, at de kom fra et bestemt område, de er medlemmer af en lokalafdeling, og de havde interesse i aftenens arrangement. Derfor er det meget usikkert, om de er repræsentative for alle mennesker med sclerose i Danmark. 

Hvis vi laver en undersøgelse via foreningens hjemmeside, kan vi få et stort antal besvarelser. Man kunne tænke, at det ville give en god repræsentativitet, men det gør det ikke automatisk. Dem, der besvarer undersøgelsen, er specielle på den måde, at de bruger computer, de besøger foreningens hjemmeside, de har fået øje på linket til undersøgelsen og de har på det tidspunkt haft tid, lyst og overskud til at besvare undersøgelsen.

Hvordan laver man så den perfekte, repræsentative undersøgelse? Det kan man ikke. Jo, hvis man kan henvende sig til alle mennesker med sclerose i Danmark, og hvis de alle sammen svarer. Men det er meget lidt realistisk. I den virkelige verden gør vi det, at vi laver undersøgelser med så god repræsentativitet som muligt. Vi gør ofte det, at vi tilfældigt udvælger en gruppe af vores medlemmer og spørger dem direkte (i brev eller mail), om de vil være med i en undersøgelse. På den måde får vi så få usikkerheder som muligt. Det er lidt besværligt, og det er ressourcekrævende, men det giver en meget bedre repræsentativitet – især hvis der er mange, der svarer. Og det er der heldigvis blandt foreningens medlemmer.

Så jeg synes godt, man må være lidt nørdet, når det kommer til undersøgelser. For det betyder, at politikerne kan stole på, at kvaliteten er i orden, når Scleroseforeningen blander sig i debatten. At når vi siger noget på vegne af mennesker med sclerose i Danmark, så er det på vegne af alle mennesker med sclerose. Fordi repræsentativiteten er i orden.

Reliabilitet er i øvrigt også et meget interessant og vigtigt emne. Men det tager vi en anden dag…..  

Sundhedspolitisk medarbejder, Lasse Elbrønd Skovgaard
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy