Om at have klister på fingrene

Jeg er ret sikker på, at alle kender fornemmelsen. Fornemmelsen af, at man bare slet ikke kan få tingene gjort.

Man sidder med de allerbedste intentioner. Man skriver lister og laver små firkanter udfor dem allesammen til check-tegnene, når opgaverne er klaret. Motivationen er stor. Lysten er endnu større. Ikke kun fordi tingene trænger til at blive gjort. Heller ikke fordi de skulle have været gjort. Men især fordi man søger glæden ved at få dem gjort.

Og alligevel bliver der ikke sat check-tegn i de fine små rubrikker. De stirrer tilbage på en i en stum anklage om dovehed, ligegyldighed. Anklagen lyder også på "maglende  organisering" eller "manglende disciplin".

Det ender med, at man krøller listen sammen i ærgelse og sørger for at få den smidt i affaldsspanden med det samme. DET får man gjort.

Jeg er inde i en af den slags perioder lige for tiden. Jeg ved jeg er. Og jeg ved godt, at det kun er mig, der kan afslutte perioden. Men det får jeg så heller ikke gjort.

Jeg har opgaver, som andre regner med, at jeg udfører. Jeg har et lækkert projekt, som jeg så gerne ville have sat i søen, og det er faktisk meget nær ved målet, men alligevel sker der ikke noget. Jeg har forsøgt flere gange at "voldtage" mig selv masser af gange, men finder åbenbart hele tiden nye eller gamle -- og stadig brugbare  overspringshandlinger, som kan komme i anvendelse. Jeg finder på enormt gode undskyldninger for, at "det kan sagtens vente til i morgen. Det bliver faktisk bedre, hvis jeg venter"

Jeg har naturligvis også trukket "sclerose-kortet" overfor mig selv.

Det er så dejligt at have sådan et kort i sit spil. Det er højeste trumf. Kun Jokeren er stærkere.

Skal man acceptere den slags perioder, eller skal man slås og kradse sig vej ud af dem? Meningerne er delte på dette område. Mange hælder til, at man skal afvente, at det går over af sig selv. Andre mener, at man skal tage et godt, fast greb i nakken på sig selv, og resten mener vist nok, at man jo alligevel ikke kan nå alting, så man skal vælge et par opgaver eller tre, og så være glad for, at man i hvert fald kan sætte checktegn ud for dem. Man kunne eventuelt - bevidst - gøre listen så meget kortere, at man bedre kan afslutte den.

Jeg ville egentlig bare gerne finde ud af, hvor det klister kommer fra. Få sat hætten tilbage på tuben og komme videre.

Nu fik jeg da skrevet denne blog .... så kan jeg sætte checktegn ud for den.

Paul-Erik Kirkegaard (ons, 14/05/2014 - 19:24)

Be Hopy

En mand gik i junglen og blev her mødt af en stor tiger.
Den var utrolig smuk, men havde to fejl - den kunne løbe hurtigere end manden, og den elskede små tykke mænd.
Trods de ulige ods, løb manden og kom hurtigt til en brønd, som han hoppede i.
På vej ned i brønden, opdagede han en stor sort slange på den tørre bund.
Straks greb han ud efter en rod der stak ud gennem væggen, og blev hængende.
Tigeren stak sit brølende hoved ned i brønden, men kunne lige præcist ikke nå manden, med sine skarpe klør.
På bunden prøvede en stor sort slange, hvæsende at bide ham, men han hang lige midt imellem, og hvad skulle han stille op, andet end at blive hængende.
Som den tænksomme mand han var, sagde han til sig selv, som så meget andet i livet, vil skidt dette også passere.
Nu så han et lille hul i brøndens væg, og ud af hullet kom en lille hvid mus og en sort mus, som var de dag og nat.
Nu begyndte musene at gnave roden, som manden hang i - den blev tyndere og tyndere.
Tigeren skubbede til et træ hver gang den havde prøvet at lange ud efter manden, og hver gang rystede den en bikube, der hang lige præcist over manden.
En dråbe honning ramte mandens hoved og han stak tungen ud, og slikkede sig om munden. Uhm - sagde han, det er en meget lækker honning og slikkede endnu en dråbe i sig. I det samme faldt tigeren ud over kanten på brønden, landede på bunden, og kvaste slangen. Tigeren knækkede nakken og døde.
Nu kunne manden kravle op af brønden og gå videre syngende:

DON´T WORRY BE HOPY(Ikke happy)

Det ikke forventede vil passere os, så hvorfor bekymre os, pludseligt tager vores liv en helt anden drejning, og det er da fedt nok at holde sig for øje.

Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy