Gå til hovedindhold

Bliv indsamler

Kort fortalt

Herunder kan du tilmelde dig som indsamler og læse mere om, hvad det vil sige at være indsamler til Scleroseindsamlingen 2019. Jo flere indsamlere vi er, jo flere penge kan vi samle ind til forskning i sclerose. Vi har brug for alle kræfter til at gøre Scleroseindsamlingen 2019 til en succes - ligesom i 2018.

Gør en forskel

Indtast postnummer, vej og tilmeld dig

    Spørgsmål og svar - sammen mod sclerose

  • Hvornår samler vi ind?

    Vi samler ind søndag den 8. september i tidsrummet 10.00-16.00.

  • Hvordan får du fat i din indsamlingsbøtte?

    Alt hvad du skal bruge for at samle ind, vil du får tilsendt med posten. Både indsamlingsbøtten, som er en helt ny type indsamlingsbøtte, der let kan komme ind i din postkasse. Samt et kort over din rute. 

    Indsamlingsbøtten afleverer du til din lokale indsamlingsleder, når ruten er slut

  • Hvor afleverer du din indsamlingsbøtten?

    Du afleverer din indsamlingsbøtte til din lokale indsamlingsleder, der glæder sig til at tage imod dig og hver en krone, du har samlet ind.

    Lige så snart du har tilmeldt dig som indsamler, har du mulighed for at finde mere information om din indsamlingssleder.

     

  • Skal du være over 18 år for at samle ind?

    Nej. Både børn og unge er selvfølgelig meget velkomne!

    Eneste krav er, at børn under 11 år skal følges med en voksen, og børn og unge mellem 11 og 18 år skal følges ad to og to.

  • Må vi gå flere sammen?

    I må gerne gå flere sammen – det er både hyggeligt og tiden går hurtigt, når man er sammen om at samle ind.

    Når I tilmelder jer, kan I vælge to ruter, der ligger i forlængelse af hinanden. I kan også deles om en rute. Så er det kun én af jer, der skal tilmelde sig som indsamler. 

  • Må du gå flere ruter?

    Selvfølgelig – du må gå alle de ruter, du orker!  

  • Kan du tilmelde dig uden at have en indsamlingsleder?

    Du kan sagtens tilmelde dig uden at have en indsamlingsleder.

    Så sørger vi for at finde en lokal indsamlingsleder, som tager imod din indsamlingsbøtte og giver dig et stort TAK, et high five eller et kram!

  • Hvor lang tid tager det at samle ind?

    En rute tager ca. 2-3 timer at gå.

  • Kan du ikke gå i 3 timer. Kan du godt samle ind alligevel?

    Ja naturligvis. Hvis du ikke har mulighed for at gå hele ruten, må du selvfølgelig gerne afkorte turen eller få en ven til at gå resten for dig.

    Du kan også vælge at samle ind foran et lokalt supermarked. Din indsamlingsleder vil på forhånd aftale med supermarkedet, at du kommer.

  • Mangler du fortsat svar på et spørgsmål?

    Vi svarer gerne på dine spørgsmål.

    Skriv blot til indsamling@scleroseforeningen.dk eller ring på tlf. 36 46 36 46, hvor vi sidder klar kl. 9.00-15.00 alle hverdage.