Hvis du har læst avis i weekenden eller fulgt med i nyhedsstrømmen i de danske medier de seneste par dage, så er du måske faldet over en videnskabelig solstrålehistorie: danske forskere har nemlig fundet bevis på eksistensen af en fjerde og hidtil ukendt hjernehinde.
Og det kan betyde, at de lægefaglige lærebøger muligvis skal skrives om.
Der er tale om fundet af en ukendt struktur eller supertynd hinde i hjernen på mennesker, der består af ét lag af celler, og som viser sig at have betydning for hjernens immunforsvar.
Det historiske fund, der er blevet publiceret i det internationale tidsskrift Science, blev begået af Kjeld Møllgård, professor i neuroanatomi på Panum Instituttet ved Københavns Universitet, ved et tilfælde.
Det skete, da han i forskningsregi var i færd med at skære hoveder fra døde genmanipulerede mus i skiver. At han skar i hele hoveder og ikke blot hjernen førte til, at han spottede membranen, forklarer Maiken Nedergaard, professor fra Københavns Universitet og det amerikanske University of Rochester – hun er en af forskerne bag studiet.
”Når man vil undersøge hjernen, tager man normalt hjernen ud. Når man gør det, bliver membranen ødelagt. Derfor har man ikke kunnet se den”, siger hun til Berlingske til spørgsmålet om, hvorfor man først er lykkedes med at gøre opdagelsen nu.
Ifølge Maiken Nedergaard kan fundet få betydning for en lang række hjernesygdomme.
»Det er i og for sig en ny ting at studere, og man kan studere den i stort set alle hjernesygdomme,« siger hun.
Håbet er, at opdagelsen kan føre til en bedre forståelse af blandt andet Alzheimers og sclerose.
Hvilken betydning får det for forskning i MS?
Den fjerde hjernehinde går under navnet ”SLYM” og har flere vitale funktioner. Den opdeler blandt andet væsken i hjernens to rum, så beskidt væske adskilles fra ren væske.
»Det vil sige, at det glymfatiske system, som renser hjernen, når vi sover, får ledt ren væske ind, når man har en sund og frisk hjerne, mens det beskidte kan løbe ud en anden vej,« siger Maiken Nedergaard til Berlingske.
Hvis membranen går i stykker, så blandes væskerne sammen, hvilket kan have den negative følgevirkning, at affaldsstoffer – i form af nedbrudte proteiner – føres tilbage i hjernen.
Men hjernehinden har også en anden afgørende funktion, idet den er forbundet til hjernens immunsystem. Hindens immunceller scanner nemlig løbende hjernevæsken for tegn på infektion og celleskader. Og aktiverer immunforsvaret, hvis det er tilfældet!
Det er blandt andet disse egenskaber, der gør, at forskerne bag studiet mener, at den fjerde hjernehinde potentielt kan få betydning for den måde, vi blandt andet forstår en autoimmun sygdom som sclerose, hvor nervecellerne i hjernen og rygmarven nedbrydes på grund af inflammatoriske læsioner.
Men hvad siger landets førende sclerose-ekspert, Finn Sellebjerg, ledende overlæge ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, så til denne videnskabelige formodning?
Kan fundet af den fjerde hjernehinde potentielt få betydning for forståelsen af MS eller skal vi vente lidt med at skrive lærebøgerne om sclerose om?
”Det korte svar er, at det er rigtig svært at sige noget om, hvad det betyder for MS og MS-behandling i fremtiden. Det vides ikke, om denne barriere påvirkes af sygdomsprocesserne ved MS”, siger Finn Sellebjerg og understreger, at det bliver meget ”spekulativt”.
Men det skal blive spændende at følge med i om fundet af den fjerde hjernehinde åbner op for nye typer af forskning i sclerose.
