Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Børnefamilien i trivsel

Sclerose påvirker hele familien

Hvem kan deltage: Børnefamilier, hvor en af forældrene har sclerose. OBS børnene skal være fyldt 5 år! Derudover skal i have et familiekontigent.

Om kurset: Det påvirker børnene og familien som en helhed, når en af forældrene har sclerose. På dette kursus får I som familie mulighed for at sætte fokus på de udfordringer, det giver i jeres hverdag. I kommer til at tale med andre familier, som er i samme situation som jer. Børnene vil få en masse sjove fællesoplevelser med leg og opgaver sammen med andre børn. Børn som også kender til det at være barn i en familie med sclerose.

Der vil være oplæg, øvelser og diskussioner, så I kan få nogle nye perspektiver, ideer og værktøjer til at forholde jer til den situation, I står i som familie

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

Undervisere: Psykologerne Marianne Kjærem Nielsen & Mette Harpsøe Engel

Tid: 9.-11. juni 2017

Sted: Dronningens Ferieby i Grenaa.

Pris kr. 500 for en familie med to voksne (eller kr. 250 pr. voksen deltager og kr. 50 pr. barn).

Start- og sluttidspunkt: Der er ankomst fra fredag kl. 16 med efterfølgende kursusstart omkring kl. 17. Kurset slutter med frokost og afrejse kl. 13 søndag. Deltagere modtager program for hele weekenden forud for kurset.

Forplejning og transport: Prisen dækker omkostninger til ophold og forplejning (alle måltider). Udgifter til drikkevarer samt til transport til og fra kursusstedet afholder man selv.

Indkvartering: Overnatning foregår i Dronningens Feriebys huse. Hvert hus har to soveværelser samt et fuldt udstyret køkken i kombination med opholdsstue, et badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler og et ekstra toilet. Husene er udstyret med TV og WiFi, brændeovn og en lille terrasse.

Ansøgningsfrist: Tirsdag den 9. maj.

Du får svar, om du er optaget på kurset ca. 10 dage efter fristens udløb. I tilfælde af for få tilmeldinger bliver kurset aflyst, og ansøgere får besked herom.

Det er vigtigt, at du har betalt dit medlemskontingent for 2017, før du tilmelder dig kurset.
Deltagelse forudsætter familiemedlemskab eller 2 individuelle medlemskaber.

Ansøgningen er lukket!

Har du spørgsmål vedrørende kurset, kan du kontakte Scleroseforeningens sekretariat på 36463646 eller skrive en mail til info@scleroseforeningen.dk

 

Senest opdateret: d. 10 maj 2017