Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os

Attakvis sclerose

Over otte ud af ti, der diagnosticeres med multipel sclerose, har den attakvise variant, hvor man oplever tydelige sygdomsangreb i perioder

De fleste mennesker der får sclerose diagnosticeres med den attakvise variant. Et attak er et sygdomsangreb, hvor man i en periode oplever nye symptomer eller forværring af allerede eksisterende symptomer. Definitionen på et attak er, at det skal vare i 24 timer eller mere – og at det ikke sker i forbindelse med feber eller anden infektion. Det er ofte i forbindelse med et attak, at man får mistanke om sclerose og går i gang med en udredning for eventuelt at få stillet en diagnose.

CIS-tilfælde

Det første attak beskrives af lægerne som et CIS- tilfælde. CIS er en forkortelse for det engelske ord ”Clinical Isolated Syndrom” og kaldes på dansk klinisk isoleret syndrom. Personer, der oplever et klinisk isoleret syndrom udvikler ikke nødvendigvis sygdommen og et CIS-tilfælde er ikke nok til at få stillet en diagnose. Den skal understøttes af yderligere et attak eller af forandringer på MR-scanning og en undersøgelse af rygmarvsvæsken.

Nye og kendte symptomer

Ved et attak kan man opleve at allerede kendte symptomer viser sig et andet sted i kroppen end man er vant til. Et attak kan variere fra at være mildt til svært. De værste attaks kan kræve hospitalsindlæggelse, men de fleste håndteres derhjemme i samråd med neurologen. Nogle attaks får lov at gå over af sig selv, mens andre behandles med binyrebarkhormon.

Effekt på kroppen

Efter et attak aftager symptomerne igen. Nogle kommer sig fuldstændigt efter attakket, men i cirka 50 procent af tilfældene efterlader et attak varige skader på kroppen. Som regel er der dog tale om milde forværringer, og man kan få det bedre igen op til måneder efter et attak. Forværringerne i sygdommen afhænger af, hvor stor skade der er sket på myelinet. Nogle skader er så store, at de ikke kan repareres, mens andre kan heles igen af kroppen.

Udløsende faktorer

Der er ingen videnskabelige beviser for, hvad der udløser et attak. Derfor er der heller ingen konkrete råd i forhold til at undgå attakker. Mange mennesker med attakvis sclerose føler dog, at de kan se et mønster i, hvad der udløser et attak hos dem, selvom det kan variere fra person til person. Nogle af de ting folk påpeger som faktorer er stress og infektioner. Derfor opfordres mennesker med sclerose til at få behandlet infektioner, så hurtigt som muligt.

Hvornår er det et attak? 

Det kan være svært at afgøre, hvad der er et attak, og hvad der ikke er. Særligt i de første år med sygdommen. Man kan godt opleve en forværring af symptomer uden der nødvendigvis er tale om et attak. Med tiden kommer mennesker med attakvis sclerose til at kende deres sygdom bedre, og kan bedre vurdere, om de har fået et attak. Det er vigtigt, at man ikke tilskriver sin sygdom alle nye symptomer. Mennesker med sclerose kan også få andre sygdomme, så vær opmærksom og gå til læge, hvis du oplever noget usædvanligt.

Behandling

Indtil midt i 1990'erne var der ingen effektiv medicin mod attakvis sclerose, men i dag findes der flere former for medicinsk behandling - såkaldt sygdomsmodificerende behandling - på markedet mod netop denne variant af MS. Medicinen kan ikke helbrede attakvis sclerose, men kan hos mange dæmpe og holde sygdommen nogenlunde under kontrol. Det er dog ikke alle, der reagerer lige godt på medicinsk behandling. I dag er der imidlertid så mange varianter på markedet, at det som regel er muligt for lægerne at finde frem til et produkt, der i hvert fald i nogen grad kan dæmpe sygdommen. Et fåtal lider dog af så aggressiv en sygdom, at medicinsk behandling ikke har den store effekt.
Udover den sygdomsmodificerende behandling er der også en del symptomdæmpende behandling på markedet. 

 

 

 

Senest opdateret: d. 7 juli 2017