Traditionen tro inviterer vi – med støtte fra Foreningen Østifterne – børnefamilier til en spændende uge fyldt med aktiviteter for børn og voksne den 12. til 19. oktober 2024 (uge 42).

Efterårsferien er for børnefamilier, hvor en af forældrene har MS og har et husstandsmedlemskab i Scleroseforeningen.

Det summer af liv i Dronningens Ferieby i efterårsferien, og de mange aktiviteter i ugens løb er både sjove, vilde og spændende. Børn finder fantastiske venner – og det gælder også de voksne.

Vi kan ikke afsløre noget om årets magiske uge endnu, men vi kan love jer, at det igen i år bliver en helt fantastisk oplevelse for både store og små.

Der er i alt plads til 40 familier i år. Ansøg nederst på siden.

Opholdet inkluderer:

  • Ophold i feriehus for op til fem personer.
  • Linnedpakker (sengelinned + to håndklæder til per person).
  • Slutrengøring.
  • Aktiviteter (OBS: Der er ingen aktiviteter for børn under 3 år).

Krav for at kunne ansøge:

  • Mindst en forælder skal have sclerose.
  • Du skal være medlem af Scleroseforeningen med et husstandsmedlemskab.
  • I skal være en børnefamilie med mindst et barn mellem 3 – 15 år.

Tilbuddet er fortrinsvis til familier, som er hårdest økonomisk ramt, og som ikke deltog i efterårsferien sidste år.

Hvad skal I selv betale?

Opholdet koster 1.000 kroner per familie, og derudover skal I selv betale rejsen frem og tilbage, egen husholdning, lommepenge, eventuelle entréer, energiforbrug i huset samt drikkevarer ved fælles-arrangementer. Der kan ikke søges legater i Scleroseforeningen til opholdet eller til transport.

Har I brug for hjælp?

Der er ingen hjælperstab til rådighed under opholdet. Hvis du har brug for hjælp, skal du huske at bestille hjemmepleje i din egen kommune.