6 råd til at skrue ned for tempoet

At prioritere, hvor du lægger din energi, kan være svært. Hvis det var nemt, ville der være langt færre stressede mennesker generelt. Men det modsatte er desværre tilfældet. Så med andre ord er prioriteringsmusklen slap og skriger på træning. 

Mange med sclerose er udfordrede på energien. Og det kan være en jungle at finde ud af, hvad der tager energi, og hvad der giver energi. Måske har du fundet ud af, at rengøring ikke kræver særlig meget energi af dig, hvorimod at tjekke mails udtrætter dig hurtigt. Eller måske er det omvendt? Måske har du endda lagt mærke til, at der kan være stor forskel på, hvor meget energi dine venner kræver af dig? Én ven giver dig energi, hvor en anden gør, at du skal have en lur bagefter.

Vi har spurgt Birthe Buhl, der er Stress- og Mastercoach, og Tacha Reinhold Hviid, der er autoriseret psykolog og specialist i Klinisk Psykologi og Sundhedspsykologi, hvad der er op og ned, når det handler om at skrue ned for tempoet og prioritere de gode ting, der giver dig energi. For vi ved, at du er tvunget til at skrue ned for tempoet. Og det kan være en barsk virkelighed at skulle forholde sig til. Men husk på, at dét, du er tvunget til, faktisk ville være godt for din raske nabo også!

1. Sådan bliver du bedre til at skrue ned for tempoet 

Noget af det bedste, du kan gøre for dig selv, er at skabe balance imellem de krav og forventninger, der er til dig, med de ressourcer, du har. Hvis der er ubalance imellem de to ting, er det rigtig vigtigt, at du får sænket kravene, så du har balance, energi, glæde, og overskud. Accepter at mindre end perfekt kan være godt nok. (Kilde: Birthe Buhl)

Smid ‘bør’ og ‘skal’ på porten og omfavn i stedet ”jeg vælger” – og vær bevidst om dine valg. Hvorfor vælger du, som du gør? Det kan være, at du er for træt. Eller måske vil det gøre, hvis du siger ja til at mødes med din ven, at du ikke har overskud til at lege med dine børn. (Kilde: Birthe Buhl)

Sænk kravene til dig selv. Fx er det helt ok at lave rugbrødsmadder til aftensmad frem for et varmt måltid tilberedt fra bunden. Men også i forhold til andre mennesker er det vigtigt, at du får sagt fra og mærket efter, hvordan dit overskud er på det givne tidspunkt. Husk at andre mennesker godt kan klare et ”nej”. (Kilde: Birthe Buhl)

Søg støtte omkring dig. Hos venner, familie og kollegaer, så de har forståelse for dine valg. Fx kan du med en god chefs støtte måske få afkortet din arbejdsdag eller få struktureret dine arbejdsopgaver, så de bliver mere kontrollerbare. (Kilde: Tacha Reinhold Hviid)

Helt lavpraktisk er det vigtigt, at du tager dig tid til at reflektere over din dag. Og begynder at lægge mærke til, hvad der sker, når du gør det. Kunne du måske have truffet nogle fravalg eller tilvalg, der ville være mere meningsfulde, når du en anden gang står i en lignende situation? Hvis du ikke reflekterer over din dag, kommer du let til at handle per automatik. (Kilde: Birthe Buhl)

2. Sådan ved du, hvad der er vigtigt at bruge energi på

En god øvelse kan være at spørge dig selv: Hvad ville jeg elske at se tilbage på, at jeg har brugt den seneste uge på? Hvad vil give mig et smil på læben? Det kan hjælpe dig til at finde ud af, om du tager de rigtige valg. Mindfulness kan for mange også være en god måde at blive bedre til at finde ind til, hvad der er vigtigt for DIG. (Kilde: Birthe Buhl)

Hvis en aktivitet giver dig glæde og en følelse af tilfredshed, når du tænker på den dagen efter, har den en god værdi. Hvis aktiviteten derimod også giver udmattelse dagen efter, så har den været omkostningstung og vil derfor ofte påvirke andre dele af dit liv også. Du bør derfor være meget bevidst om, hvorvidt en given aktivitet er ”det værd”. (Kilde: Tacha Reinhold Hviid)

Rigtig mange mennesker har en to do-liste med ”bør” og ”skal”. Og det kan være problematisk. Du skal hellere overveje, om du faktisk behøver at gøre alt på den liste, eller det er muligt at slette noget – få nogle til at hjælpe dig eller gør noget andet – det vil hjælpe dig i gang med at prioritere. Måske skal du indføre en ”juhu-liste”. Altså en liste med ting, der gør dig glad og giver dig energi. For hvis en teatertur er det, der giver dig glæde, vil det også ofte være teaterturen, der giver dig overskud og energi til at klare de andre ting. Det er vigtigt at have en fornuftig balance mellem juhu- og to do-listen. (Kilde: Birthe Buhl)

3. Sådan ved du, hvad der er mindre vigtigt at bruge energi på

En helt konkret måde er ved at lave en liste over de ting, du allerede gør, og de ting, du ville ønske du gjorde. Giv dem derefter karakter efter, hvor vigtige de er på en skala fra et til ti. Giv dem samtidig også karakter efter, hvor krævende de er på en skala fra et til ti (altså i hvilket omfang du kan magte dem). Det vil give dig et overblik over, hvor dine ressourcer er bedst givet ud. (Kilde: Tacha Reinhold Hviid)

Du kan mærke i kroppen, hvad der er mindre vigtigt at bruge energi på. Så det, at være god til at lytte til kroppens signaler og handle på det, har stor betydning. Tænk også over, at hver eneste gang du siger ja til noget, siger du samtidig nej til noget andet. Når du er pligtopfyldende eller hjælper andre med noget, hvad er det så, du siger nej til? Bliver dit liv meningsfyldt med de ting, du siger ja til, eller taber du lidt dig selv på gulvet, fordi du faktisk siger ja til andre, men nej til dig selv? (Kilde: Birthe Buhl)

Søg støtte omkring dig. Hos venner, familie og kollegaer, så de har forståelse for dine valg. Fx kan du med en god chefs støtte måske få afkortet din arbejdsdag eller få struktureret dine arbejdsopgaver, så de bliver mere kontrollerbare.

4. Det får du ud af at ”skære ind til benet”

Når du bliver bedre til at skære ind til benet – begynder at tage bevidste valg (frem for at handle per automatik, red.) – vil du opleve, at du får mere livskvalitet, og dit liv bliver mere meningsfuldt. (Kilde: Birthe Buhl) 

Når du bruger dine ressourcer så bevidst som muligt, sikrer du dig, at du får det ud af dit energiforbrug, som er vigtigst for dig. (Kilde: Tacha Reinhold Hviid)

5. Hvorfor er vi mange, der er så bange for at sige ”nej” til aktiviteter?

Måske fordi du kan komme til at træde andre over tæerne eller gøre dem kede af det. Men at risikere at gøre andre kede af det er dybest set en del af livet. Det skal du kunne rumme. Hvis du fx aflyser en aftale med din ven, kan det godt være, at din ven bliver skuffet, fordi hun eller han havde glædet sig, men det skal din ven også kunne rumme. Øv dig i at kunne rumme at andre nogle gange bliver kede af det eller sårbare. Her er det vigtigste, at DU kan hænge sammen. (Kilde: Birthe Buhl)

Menneskerne omkring dig kan blive overraskede og endda urolige, hvis du ikke gør, som du plejer. Hvis du fx pludselig prioriterer anderledes. Det kan gøre, at du måske får lyst til at lukke dig lidt inde og finde din egen vej uden, at andres meninger skal påvirke dig. Det kan dog også være en fordel at være åben, da det vil gøre det lettere for dine omgivelser at forstå forandringen med dig – at du fx går mindre ud – når de også kan se hensigten med den, fordi du forklarer dem det. (Kilde: Tacha Reinhold Hviid)

6. Sådan undgår du at falde tilbage i det gamle mønster

Helt lavpraktisk er det vigtigt, at du tager dig tid til at reflektere over din dag. Kunne du måske have truffet nogle fravalg eller tilvalg, der ville være meningsfulde, når du en anden gang står i en lignende situation? Spørg dig selv: Hvad vil det give mig, hvis jeg passer bedre på mig selv? Hvad koster det mig, når jeg giver til andre af mit underskud? (Kilde: Birthe Buhl)

Husk på, at det er almindeligt at “falde i”. Det kræver en stor indsats at ændre vaner, og der vil uvilkårligt opstå situationer eller omstændigheder, hvor du ryger tilbage i dit gamle mønster. At ændre vaner er derfor ikke en lige vej mod målet, men en kringlet sti gennem skoven fuld af forhindringer, overraskelser og omveje. Det gælder om at holde kursen, på trods af dette, bære over med dig selv og have tålmodighed. Hurtigt vil du kunne kigge tilbage og se, at der er sket en udvikling. Udviklingen ser dog ikke nødvendigvis ud, som du forventede, da turen startede. (Kilde: Tacha Reinhold Hviid)