Sigurd Hartkorn Plaetner var 20 år gammel, da han fik konstateret sclerose. Nu har den i dag 34-årige forfatter og lydfortæller lavet en podcast om, hvad det at få sclerose har gjort ved hans måde at være i verden på at på – en serie, der handler om at leve i skjul for, på trods af og i kraft af det, man ikke kan ændre. 

I podcastserien hører man Sigurds egen historie, men undervejs i programmerne møder man samtidig også andre mennesker, der har haft sclerose helt tæt på.

Hvis du ikke er startet på podcasten endnu, kan du høre den første episode her.

I dette afsnit af podcasten ser Sigurd tilbage på den første tid efter, han havde fået sclerose, hvor hans tankegang var, at han ville bruge sin sclerose som benzin til at skabe et fedt liv.

For Sigurd betød det, at han ville ud i verden og væk fra sin sclerose, for han ikke behøvede at forholde sig til sin sygdom, hvis han for eksempel stod midt i en ørken i Abu Dhabi.

Den tankegang holdt dog ikke for Sigurd, og det kan du høre ham fortælle mere om i 4. afsnit af ‘Du dør, hvis du græder’ lige her:

‘Du dør, hvis du græder’ er en podcastserie i 14 afsnit, der er produceret og tilrettelagt af Sigurd Hartkorn Plaetner. Den er blevet til i samarbejde med Scleroseforeningen og JFM. 

Du kan finde alle afsnit af podcasten på alle førende podcastplatforme nu.