Den tunge dyne af udmattet, mental tåge, som i ni ud af ti tilfælde følger med sclerose, opleves af rigtig mange som sygdommens mest invaliderende symptom. Man kender stadig ikke årsagen til fatigue, og har heller ikke en god behandling at tilbyde mod den, men heldigvis retter forskerne i stigende grad opmærksomheden mod fænomenet, og i flere af de store kliniske studier, begynder man at tage fatigue med som et egentlig behandlingsmål. Her er tre af de seneste forskningsnyheder om fatigue:
1. Sclerosetræthed forbundet med forandringer i netværk i hjernen
For at kunne behandle fatigue, er man nødt til at forstå, hvor den kommer fra, og i et helt nyt studie har forskere fra Milano fundet ud af, at oplevelsen af fatigue følges af forandringer i de netværk i hjernen, der regulerer vores bevidsthed. Serotonin, noradrenalin og dopamin er nogle af de såkaldte neurotransmittere, der regulerer vores følelser, opvakthed og visse dele af hukommelsen. Det gør de ved at arbejde i netværk, hvor de påvirker hinanden, og i et nyt studie har italienske forskere påvist, at de mønstre netværkene arbejder i, er forandret hos personer med sclerose, som oplever fatigue. Og ikke mindst at forskellige grader af fatigue er forbundet med specifikke forandringer i mønstrene. Indtil nu har årsagen til sclerosetrætheden været en gåde, men med opdagelsen af en forbindelse mellem de neurale netværk og fatigue har forskerne løftet en flig af tæppet og givet et grundlag at arbejde videre med. Læs mere om studiet her.
2. Ny behandling virker måske mod fatigue
En sygdomsmodificerende behandling med en helt ny virkningsmekanisme, som lige nu er under afprøvning, ser ud til også at virke mod sclerosetræthed. Det positive resultat stammer fra et studie, hvor stoffet frexalimab på 12 uger har givet signifikante forbedringer af deltagernes oplevelse af fatigue. Resultatet bliver nu efterprøvet i et større studie, men indtil videre er forskerne bag studiet begejstrede, og de mener, at effekten skyldes, at behandlingen modsat de hidtidige lægemidler mod MS formår at virke ind i selve centralnervesystemet, hvor man formoder, at MS-progression finder sted. Fatigue har ikke været et almindeligt behandlingsmål i store afprøvninger af nye lægemidler, men de senere år, har forskerne fået mere fokus på problemet. Blandt andet understregede britiske forskere sidste år, efter at have gennemgået de seneste 20 års studier af nye lægemidler til MS, at det fremover vil være vigtigt at inkludere fatigue som et behandlingsmål, når man udvikler nye sclerosebehandlinger. Læs mere om studiet her.
Din støtte gør en forskel for mennesker med sclerose
3. Næsespray mod udmattethed?
En målrettet behandling mod sclerosetrætheden kan se ud på mange måder. Måske i form af en næsespray? I et mindre forsøg oplevde syv ud af ti deltagere nemlig mindre fatigue efter seks måneders brug af en næsespray, der er under udvikling, og resultatet har givet firmaet bag mod på at afprøve behandlingen i et rigtigt randomiseret studie. I alt ti personer med sekundær progressiv MS har afprøvet næsesprayen som supplement til den samme højeffektive sygdomsmodificerende behandling, og efter seks måneder oplevede syv af dem mindre fatigue end før behandlingen. På den baggrund rekrutterer firmaet nu en lidt større gruppe patienter til en såkaldt fase 2-afprøvning. Giver fase 2 også et positivt resultat, skal behandlingen afprøves i stor skala over en længere periode, og hvis man stadig ser en effekt, uden at der følger urimelige bivirkninger med, kan næsesprayen blive tilgængelig for mennesker med sclerose. Læs mere om forsøget her.
