Sigurd Hartkorn Plaetner var 20 år gammel, da han fik konstateret sclerose. Nu har den i dag 34-årige forfatter og lydfortæller lavet en podcast om, hvad det at få sclerose har gjort ved hans måde at være i verden på at på – en serie, der handler om at leve i skjul for, på trods af og i kraft af det, man ikke kan ændre. 

I podcastserien hører man Sigurds egen historie, men undervejs i programmerne møder man samtidig også andre mennesker, der har haft sclerose helt tæt på.

Hvis du ikke allerede har hørt dem, kan du høre afsnit 1 her, og du kan høre afsnit 2 her.

I tredje afsnit af podcasten overlader Sigurd mikrofonen til Line Miller. På en varm sommerdag på Glostrup Hospital fik hun at vide, at grunden til hendes syns- og føleforstyrrelser var sclerose.

Da Line efterfølgende skulle ringe til sin mor for at fortælle hende om diagnosen, slog det hende, at det ikke var første gang, hun havde siddet i sådan en situation, og det sendte hende 20 år tilbage i tiden til et terrorangreb på Bali.

Hør Line fortælle sin historie i 3. afsnit af ‘Du dør, hvis du græder’ her:

‘Du dør, hvis du græder’ er en podcastserie i 14 afsnit, der er produceret og tilrettelagt af Sigurd Hartkorn Plaetner. Den er blevet til i samarbejde med Scleroseforeningen og JFM. 

Du kan finde alle afsnit af podcasten på alle førende podcastplatforme nu.