Statistik om sclerose

Hvor mange danskere har sclerose?

Omkring 10.000

Hvor mange får sclerose om året?

350

Hvem får sclerose?

Køn: Betydelig overvægt af kvinder, og denne overvægt er stigende. Der er næsten to kvinder for hver mand, der får diagnosen multipel sclerose.

Alder: Alderskurven er klokkeformet med få debuterende under 20, kraftig stigning op gennem 20’erne, maximum i intervallet 30-34 år, derefter begynder det at fade ud, og incidensen falder noget op gennem fyrrene og ebber næsten ud op gennem 50’erne. Der diagnosticeres nogle få, der tilsyneladende har haft debut så sent som i intervallet 60-64, men da denne aldersgruppe hyppigt rammes af mindre blodpropper i hjernen, der af og til kan give symptomer, der minder om MS-attakker og på MR-scanningen sommetider kan forveksles hermed, kan der være problemer med diagnosesikkerheden i denne aldersgruppe, men nogle tilfælde er der!

Fordeling af de fire typer sclerose

Ca. 15 % har typen primær progressiv MS. Det er en lidt ’kedelig’ type af sygdommen, idet immunbehandling ikke virker. Patienterne kan således desværre hverken tilbydes Interferon, Copaxone eller Tysabri.

De øvrige 85 % starter som attakvis, med hovedparten af disse overgår efter en årrække til den sekundært progressive fase, hvor behandlingen med ovenstående midler heller ikke er opmuntrende. Hvor mange år, der går, er meget varierende, men en gennemsnitlig tid på 10 år nævnes i visse undersøgelser, hvilket dækker over, at nogle kommer i denne fase tidligere og andre væsentlige senere – og nogle (skønsmæssigt 15 %) aldrig. Dette er hovedtyperne. Der er nogle sjældnere kombinationer, fx progressiv relapsing (patienter, der starter som primært progressive, men senere oplever enkelte attakker).

Stigende MS-forekomst

Scleroseregistret har påvist, at mens incidensen hos mænd har været stort set konstant med en meget lille stigning, er den hos kvinder gennem de sidste 30-40 år steget meget kraftigt, næsten fordoblet. Derfor udgør kvinder nu en større del af patienterne end tidligere.

MS og arv

MS er ikke en arvelig sygdom, men generne spiller en rolle. Hvis en enægget tvilling har MS, vil den anden tvilling have eller få MS i 25-30 % af tilfældene. Almindelige søskende og tveæggede tvillinger til MS-ramte vil have en risiko på ca. 3,5 % for at få sygdommen, børn lidt mindre. Risikoen er ikke øget hos adoptivsøskende. I befolkningen er risikoen ca. 4 promille.

Hvor mange ender i kørestol?

Det gør de fleste, der har været i den progressive fase i mange år. Ca. 25 år efter debut vil halvdelen være i kørestol, mens den anden halvdel klarer sig uden. Det skønnes, at der pt. er 2.500-3.000, som er i kørestol.

Hvor stammer tallene fra?
Når man læser om forløbet af sclerose skal man gøre sig klart, at de tal, der typisk refereres, ikke er aktuelle tal for de mennesker, der får sclerose i dag. Forløbsundersøgelserne baserer sig typisk på undersøgelser af mennesker, der har fået sclerose i 1950'erne og 1960'erne, og herefter er fulgt i en lang årrække.
Det er af naturlige årsager ikke muligt at udtale sig med sikkerhed om langtidsforløbet for mennesker, der får sclerose i dag. Man kan have en fornemmelse af, at i takt med at der er kommet flere patienter, er sygdommen også blevet mildere, men vi vil først have sikre data herom om 10-20-30 år.
Under alle omstændigheder foreligger der efterhånden undersøgelser, der påviser, at sygdomsforløbet for patienter, der er startet på behandling for attakvis sclerose, er mildere end forløbet uden behandling. Det er også sandsynligt, om end ikke sikkert videnskabelig bevist, at de nye og mere effektive behandlinger, vi har til rådighed i dag, gør at langtidsforløbet af sygdommen bliver markant mildere end det tidligere har været