Psykiske reaktioner ved sclerose

Af Dorte Larsen,  psykolog

At få en kronisk sygdom som sclerose vil for mange medføre pludselige eller gradvise forandringer, som har belastende konsekvenser såvel fysisk som psykisk og socialt.

Mange scleroseramte beskriver kortere eller længerevarende perioder, hvor de psykisk er ude af balance og fungerer følelsesmæssigt meget svingende.

Andre beskriver perioder med modløshed og depression, og mange klager over problemer med at styre deres følelsesmæssige reaktioner.

Sygdomstegn eller naturlig reaktion?

I forbindelse med sclerose kan man tale om forskellige typer af psykiske problemer:
1. Psykiske forandringer, som skyldes ændringer i hjernens funktion.
2. Psykiske forandringer, som skyldes medicinpåvirkning.
3. Reaktive psykiske vanskeligheder.

De psykiske vanskeligheder og forandringer kan være mentale symptomer på sclerose på grund af forandringer i hjernens funktion, de såkaldte kognitive forandringer. Disse kan bl.a. vise sig som ændret personlig adfærd. Se faktaside om kognitive forandringer ved sclerose.

De psykiske forandringer kan også forekomme i forbindelse med den medicinske symptombehandling, som kan gives til scleroseramte. Det er derfor vigtigt at være informeret om eventuelle bivirkninger ved den medicinske behandling, og det er vigtigt at drøfte det med den behandlende læge, hvis man har mistanke om en sammenhæng.

Men ofte er der tale om de såkaldte reaktive vanskeligheder, som er normale og forventelige reaktioner på den belastning, som det er at få en alvorlig sygdom eller yderligere sygdomsudvikling. De opleves ofte som usædvanlige, stærke og fremmede, og kan være urovækkende i sig selv og skabe usikkerhed om, hvorvidt man har fået nye sygdomssymptomer. Ofte er der imidlertid tale om forbigående symptomer, som klinger af og bedres, efterhånden som følelserne falder mere til ro.

Normale psykiske reaktioner

Det er altså helt normalt at reagere psykisk på stærkt belastende oplevelser eller forhold.
For mange kommer sygdommen som et chok, ikke mindst når der optræder pludselige og svære sygdomssymptomer. De fysiske symptomer kan i sig selv være meget belastende, og den træthed og uforudsigelighed, som sygdommen medfører, gør ikke belastningen mindre.

De gradvise eller pludselige forandringer stiller store krav til psyke og omstillingsevne, og de færreste undgår i perioder at få psykiske belastningssymptomer.

Normale reaktioner på chok og belastning er f.eks:

• Tanke- og følelseskaos
• Uvirkelighedsfølelse
• Stresslignende reaktioner som uro, hjertebanken, svimmelhed og kvalme
• Søvnproblemer, evt. mareridt
• Modløshed og depressive forstemninger
• Vrede og tendens til at fare op
• Sårbarhed
• Skal det behandles?

At reagere er ikke udtryk for noget unormalt og skal almindeligvis ikke behandles med medicin, men mødes med forståelse og støtte. Ind imellem kan symptomerne dog være så belastende, at det kan være rigtigt også at få medicinsk behandling, men den medicinske behandling af reaktive psykiske vanskeligheder bør sjældent stå alene. Man kan søge vejledning hos sin læge og rådgivning hos Scleroseforeningens psykologer.

Hvad kan der gøres?

At forstå og erkende sygdommen og dens symptomer er vigtigt både for den scleroseramte og de pårørende. Det er en vigtig forudsætning for at kunne leve med uvisheden og de forandringer, der kan komme, og det er en vigtig forudsætning for at  kunne planlægge realistisk.
Det er som hovedregel meget vigtigt at få støtte fra de nærmeste og omgivelserne, og det kan være afgørende for at genfinde den psykiske balance at mærke personlig opbakning.

Særligt vigtigt er det sammen med sine nærmeste at kunne snakke om de tanker og forestillinger, man gør sig om sygdommen og fremtiden. Men det kan være svært at få sat ord på det, som er sket, og det, man frygter, kan ske. Lykkes det, er det i reglen en lettelse og en vigtig forudsætning for at kunne genvinde håbet og ressourcerne.

Litteratur:
Ulla Giersing: ”Mig og min sclerose”. Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck A/S 1990.
Agnete Jønsson m.fl.: ”Dissemineret sclerose”, Munksgaard, København 1996.
”At få multipel sclerose…Psykiske reaktioner”. Pjece fra Scleroseforeningen 1999.